Der var den jo!
I dag har yngste barn sovet i to (2) timer indtil videre. Total rekord. Hun er jo også næsten ti (10) måneder og så tager man sig da bare en powernap på 45-60 minutter een gang daglig og pylrer resten af dagen. Men nu er skuden måske vendt eller også er hun død, derude i barnevognen? *liste ud til barnevognen, høre tungt babyåndedrag, pyyh, liste retur til computer*
Så nu er det på høje tid at få skrevet et fabelagtigt blogindlæg...*mjaven fra barnevogn* Næste gang tjekker jeg altså ikke om hun er død, nu er hun jo vågen og klar til udelt opmærksomhed resten af dagen. Ses i '11
2010
Så er det vist tid til årets blogindlæg.... Sidder med dejlig bæbs på skødet, hun er sådan en fantastisk en, der sover, spiser og gror. Og skider. Storebror, der er blevet en børnehavedreng, elsker hende overalt. Storesøster er lidt mere lunken og kan godt finde på at uddele flade lussinger. Jeg trives på store mængder kaffe og knækbrød og er ved at være pænt træt af de snedriver, der ikke ser ud til nogensinde at smelte igen.
Afhængighed
Heyyy, tjekket blogging dér. Skriver to gange...om året. Suk. Hvor bliver tiden af?
Nu har jeg kørt de søde små i dagpleje, de glædede sig til at komme afsted. Men de har også været hjemme i fulde fem uger, så det var tiltrængt for os alle. Den store dreng begynder jo i børnehave lige om lidt, så skal B helt selv i dp. Det bliver sikkert meget mærkeligt for dem at blive adskilt lige pludselig, men igen, de er jo ikke vokset sammen ved hoften eller noget, det skal nok gå.
Og ellers sidder jeg og skumler over min kæreste - eller mand, vi er blevet gift siden sidst. Sendte ham i byen efter guf i går aftes. Og ventede og ventede og ventede. Gik i seng 22.30, temmelig skuffet over at han endnu ikke var kommet hjem. Stod op i morges, konstaterede at han var kommet hjem i løbet af natten og nu taget afsted igen og kunne læse ud af bonnen, at den kære mand havde investeret i m&ms. Trillede børnene afsted og susede hjem med m&ms i tankerne.
MEN HVOR HELVEDE ER DE????
Han har gemt dem! Har skrevet sms, men han er ved at få opereret en tand ud i skrivende stund, så vil ikke ringe for noget han nok vil synes er unødigt, selvom jeg er ved at dø den lede chokolademangeldød. Har kikket samtlige skabe og skuffer igennem, fuldstændig psykotisk på jagt efter mit sukkerrush - dette var endda før 9.00. Sidder stadig og kikker mig paranoidt rundt efter den forjættende pakke med peanuts og chokolade, men må nok erkende, at jeg ikke kan finde den ved egen kraft og jeg må vente til kæresten ikke længere er bedøvet og blødende. Svin!
Her har I mig tilbage
Nå, så fandt jeg lige siden her igen.
Pyyh, er træt og forkvalmet - men spændt og glad. Bizar kombination egentlig.
Forleden læste jeg noget på en hjemmeside, som jeg har tænkt på siden. Der stod, at man som forældre godt kan tænke, at man er klar til et barn mere - men at det ikke er sikkert, at ens andre børn er klar til flere (sagt i forbindelse med søskende med kort mellemrum).
Åhhh, hvor jeg tænker over det. Gør vi vores børn uret ved at give dem en søskend mere?? Havde slet ikke overvejet, at de også skulle være klar. Og hvornår ved man at de er det? De har vel altid brug for en masse 'mor og far'. Så meget som muligt, vel. Gad vist om de er stærke nok?? Og smukke, lille Bjørk - mellembarnet, med to tætte søskende. Gad vide om hun klarer den, eller bliver sådan en stakkels, overset een.
Og samtidig tænker jeg at: 'den bedste gave du kan give dine børn er søskende'. Og det hjælper en masse. Og så alligevel ikke, for hvad hvis der menes søskende med tre-fem års mellemrum?? Men vi har jo bare ikke al tid i verden til at lave børn i - vi er halvgamle og det går sgu ikke den gode vej. Nix, det skal være nu - og det er det så også blevet.
Har som bod forkøbt mig her: www.legeakademiet.dk. Fede ting til begge (alle) børn :-)
RL for fuld skrue
Så er der for alvor kommet gang i RL. Første weekendvagt i årevis! Og i det hele taget en uge, der bød på 39 arbejdstimer fordelt på seks arbejdsdage. Jeg var smadret!!
Lørdag gik jeg i seng kl. 20 - og det var vel at mærke EFTER jeg havde stillet urene en time frem.
Men det er såmænd godt nok at komme i gang igen, ingen tvivl om det. Det er bare skide ærgerligt at efterlade to grædende unger hjemme med en barnefader, der ser liiidt desperat ud.
I dag har jeg jo så fri, men ynglet skal jo i dagpleje - de er slet ikke kørt ind endnu og bliver allerede hentet kl. 11, men i løbet af ugen skulle de gerne blive der til efter middagssøvnen.
Men derudover er jeg glad og lykkelig og glæder mig til december - mere siger jeg ikke nu, jeg vil ikke jinxe noget, bare konstatere, at man kan være træt af flere årsager :-D
Morskab
Så lå jeg lidt der i aftes og kunne ikke sove. Lå mellem de to dejlige børn og tænkte på det der med at være moar.
Og altså. Jeg ved godt, at jeg har født begge børn og at jeg er deres mor, men jeg har ikke den fornemmelse af at være det.
Det er lidt svært at forklare. Jeg ved selvfølgelig godt, at de er mine og jeg elsker dem også overalt, men fx for tiden har Tor en leg, hvor han peger på barnefaderen og siger: 'far!' og på søster og siger: 'Bjørk'. Så peger han på sin egen mave og siger liiidt spørgende 'Tor?' Jeg svarer selvklart: 'ja, det er Tor'. Endelig peger han på mig. I starten blev jeg sådan helt befippet og sagde 'Kristina' - jeg kunne slet ikke kalde mig selv for mor. Nu er jeg begyndt at sige: 'mor', når han peger på mig og han har også sagt det flere gange, eller det lyder mere ligesom 'muuur'.
Nogle gange kan jeg se på mine hænder, at jeg er mor. Endnu mere skørt, men jeg synes de ligner en mors hænder, sådan stærke og varme og temmelig rynkede og lidt solbrændte. Så det er ok, hvis det breder sig til resten af kroppen.
I weekenden skal vi holde fødselsdag for mindstepigen. Tænk, at hun allerede bliver 1 år. Som tiden dog flyver...
Arbejd' arbejd'
Endnu en dag på det der arbejde. Og med syg unge herhjemme sammen med svigermor.Jaja, man er vel rigtig udearbejdende moar med syge børn.
Ok, det er kun førstfødte, der døjer med feber, men det er faktisk nok... Lilleungen havde dog ikke fået noget at spise eller drikke i de 7 timer jeg var afsted og med den sidste rest feber i kroppen var han efterhånden temmelig medtaget.
Han lugtede grimt fra munden, kunne næsten ikke åbne øjnene og talte ikke. Klynkede bare, da han så mig. Fik hældt lidt cola og chips på ham - og så kom der lidt liv i ham.
Havde fået min julegave med hjem fra jobbet (med en stor tak for mit engagement i 2008!!! - selv tak, har dog ikke sat mine ben hos jer sidste år...!) der bestod af to flasker champagne-look alike og en kasse fyldt chokolade.
Chokoladen blev flået op og hældt i munden på sønnikke, der ikke længere lignede én, der havde akut brug for lægehjælp og drop. Til gengæld lavede han en voldsom blefuld.
Champagnen lod jeg stå til en mere glædelig occasion.
Pyyh. Gudskelov, at jeg har fri i morgen, det er sgu lidt hårdt, det der RL.
Pyyyh, det' hårdt.
OMG!! Så kom jeg endelig ud i det der RL. For fanden, hvor er det kedeligt. På vej hjem tænkte jeg, at den største forskel var størrelsen på bleerne. Gamle folk bruger nogle enoooormt store bleer i forhold til mine englebassers str. 9-18 kg. De gamle virkede endnu mere demente end før min barsel og det er nok også den vej det går for de fleste. Men faktisk er Tors 'sykkel' (cykel) 'tratauuui' (traktor???) og 'aba' (bil?????????) bedre konversation end flere af de gamle på MIT plejehjem.
Og ja, har godt nok været væk lidt. En barsel og så lige en mere i rap. Altså 2½ år i alt. Men hvem fanden er de nye, der tror de kan det hele og har været der i ååååårevis?? Har da ikke mødt dem eller givet mit kursus i brandsikkerhed - hov, det må jeg hellere få tilbage, hvem mon står for det i disse dage??
Men så har jeg heldigvis haft fri i dag, Tor har fejret min fridag med at have feber omkring 39,5 siden jeg slæbte mig hjem i går, så nu går jeg og overvejer og man kan tillade sig at tage en 'barnets første sygedag' på sin anden arbejdsdag, eller om jeg skal tromme familien sammen...?
Helt alene...
Argh, det går af helvede til med dagplejen. Kids er afstd i 2 timer og er ulykkelige når jeg går og når jeg kommer igen. De sover hele natten og tre-fire timer til middag. Jeg haaaader det og overvejer om man ikke kan arbejde hjemmefra - er der mon en fremtid i telefonsex?? Men al den fritid jeg pludselig har!!! Jeg syr og ser texttv og spiser og går på toilet helt alene.
Mandag skal jeg begynde på arbejde - så har jeg heldigvis fri i to dage, men jeg har altså heller ikke været på job i 2½ år, så det er nok nødvendigt med en blid opstart.
Opstart i dagpleje
Ja, så oprandt dagen, hvor vi skulle starte i dagpleje. Vi lagde ud med at melde os syge...
Tja, vi er alle temmelig forkølede og har desuden intet transportmiddel, så vi aftalte at vi først kommer fra onsdag. Så hååååber jeg virkelig at bilen er klar og prøvekørt og at man ikke skal danse en lille ceremoniel dans og afbrænde røgelse foran den før den vil køre .. Akkeja, det skønne liv med en mekaniker. Og dagen hvor jeg begynder på arbejde rykker også nærmere. Har fundet arbejdstøjet frem - det er blevet en anelse krøllet efter 2½ år, mon det stadig bliver brugt på arbejdspladsen??
Og så har jeg bestilt det feeedeste papir fra www.minimega.dk. Har godt nok ingen penge, og skal betale for to * dagpleje, men jeg måtte bare have det. Har tænkt mig at sende fødselsdagsinvitationer ud på det og ellers lægge resten i chartollet.